Andre

14

Sætte sig efter 60 sekunder

andre

• SFO Humlebien, Glamsbjerg, 16.02.26

At sætte sig ned, når man troede, at der var gået 60 sekunder. Med 60,21 sekunder

I konkurrencen om at sætte sig ned efter præcis 60 sekunder brillerede 7-årige Mira Razzouk. 5 børn var med i rekordforsøget, og til sidst, hvor alle blev enige om, at det blev svært at slå, så satte Mira sig ned efter 60,21 sekunder. Utrolig flot. På 2. pladsen kommer 11-årige Riyan Abdirisaq Hassan fra FK Emdrup Søgård, der satte sig efter 59 sekunder.
DSC_1910

Pottet alle 15 kugler

andre

• Fritidsklub Løjtegården, Kastrup, 28.05.26

fik pottet alle 15 kugler med bare 25 stød.

De to 11-årige Liam Nicky Heine Isbrand og Vitus Christian Møller er lidt af et par billardhajer. De fik pottet alle 15 kugler med bare 25 stød. De skiftedes til at støde, der var ingen regel om, at den sorte skulle pottes sidst (som i normal 8 ball). Hvis den hvide røg i hullet, blev den placeret på midten af bordet, og rekordforsøget fortsatte.
IMG_9143

MENTAL FORMÅEN

andre

• Tryggehvile Fritidsklub, Sorgenfri, 21.05.26

Tælle til 1 minut tættets på 1 minut med 1 minut og 99/100

TIDSFORNEMMELSE – 1 MINUT 11-årige Sigge Herman Emanuelsson Lemvigh fra 5. B fandt ud af, at han havde en virkelig god fornemmelse for, hvor hurtigt tiden gik på uret. Han måtte bruge 5 forsøg på at sætte sin rekord. Sigge var blot 0,99 sekunder over 1 minut, og det er da meget godt gået! På en fin 2. plads kommer Nora Berth Lillelund 8 år fra Vemmedrup Skoles SFO, der satte sig på tiden 59,2 sekunder. “Sigge startede stopuret, og bad os om at stoppe det igen, da han tænkte, der var gået et minut. Han kiggede ikke på uret undervejs,” siger pædagog Nicolas Trygved de Palo.
Rodet værelse

Rodet værelse

andre

• København K, 19.01.26

Rodet værelse måler 1,22 meter i højden, 3,5 meter i dybden og 2 meter bredt. Altså 8,54 kubikmeter rod skabt på under en time.

Rekorden i denne særlige disciplin er nået af de tre 7-årige venner Jens Diapelez Andersen, Joel von Hafner og Svend Hesseldahl Kjærgaard. Rodet af omkring 250 ting måler 1,22 meter i højden, 3,5 meter i dybden og er 2 meter bredt. Altså 8,54 kubikmeter rod skabt på under en time. Rod så højt, at man kunne nå loftet. Drengene fortæller: “Vi kedede os efter skole hjemme i Joels husbåd, og så kastede vi lidt med nogle gummihundelorte, og så blev det ret rodet – og så kom Joel i tanke om, at det kunne være sjovt at finde ud af, hvor rodet man egentlig kan gøre et værelse – og om vi ville kunne lave det mest rodede værelse i Danmark. Derefter tog det fart. Vi rev alle de ting, vi kunne finde, ned fra hylderne og hjalp hinanden med at bære de helt store ting som madrasser. Vi kravlede op på rodet for at få læsset endnu mere ovenpå, og til sidst kunne vi nå loftet og svinge os i loftbjælken. Det var supersjovt. Heldigvis var det også sjovt at rydde op, fordi vi fjollede meget og var helt glade, fordi det lykkedes at lave SÅ meget rod.”
Bertram bænkpres 2

BÆNKPRES

andre

• Holstebro, 04.04.26

Bænkpres 135 kg Bertram13 år

Se videoklippet ved at følge QRkoden. I sommeren 2025 begyndte 13-årige Bertram Frøstrup-Agger at træne i Holstebro Styrkesport, hvor der er trænere, der kan lave programmer og instruere. Den 30/12-25 løftede han 125 kg, og havde således slået rekorden på 115 kg. Men Bertram fortsatte sin rekordhøst og løftede 130 kg den 14/4-26, og nåede rekordhøjden på 135 kg, inden han blev 14 år. Presset er udført uden stop i bunden, hvor der i de internationale regler kræves, at stangen presses op efter et stop over brystkassen. Bertram siger: “Stangen vejer 20 kg, de røde vægtskiver 25 kg, de hvide 5 kg og de sorte 2,5 kg. Jeg træner 4 gange om ugen 2-3 timer. Træningsprogrammerne er meget varierede, og styrkesport er ikke kun bænkpres, det er også dødløft og squat.” Ud over styrkesport spiller han linebacker på U16 football i Holstebro Dragons.
1000010152

Uheldig pige

andre

• Mårslet Skoles SFO, 01.10.25

uheldig brække håndled og ankel 3 gange indenfor 6 måneder

En rigtig ulykkesfugl er 7-årige Erna Fisker Prahl Jørgensen, og som plaster på såret har hun fået lov at sætte rekord med antal brækkede knogler på et halvt år. Hun har været så uheldig at brække håndled og ankel 3 gange inden for 6 måneder. Vi ønsker Erna bedre held fremover! Af hensyn til sikkerhed er det ikke tilladt at forsøge at slå denne rekord!
hamster med Bjørk_3

Hamster, ældst

andre

• Them, 04.11.25

ældste hamster Bumle. Han blev 2 år, 9 måneder og 19 dage.

For nogle år siden fik 11-årige Bjørk Lykke Høj Sinkjær en dværghamster-unge, som hun døbte Bumle. Han blev 2 år, 9 måneder og 19 dage, og det er et langt liv for en hamster og nu også rekord. Bjørk siger: “Vi fik at vide, at Bumle højst ville blive 2 år. Grunden til, at han blev så gammel, var nok, at jeg var god til at passe ham. Ved bl.a. at give ham det rigtige foder, holde rent hos ham, kæle med ham og give ham en masse kærlighed.”
Hayaan 50 flag

Flag

andre

• Bagsværd, 09.01.26

50 landeflag identificeret i tilfældig rækkefølge inden for 1 minut og 30 sekunder af et 4-årigt barn.

50 LANDEFLAG Se videoklippet ved at følge QRkoden. Lillebror, 4-årige Hayaan Harish Meeran, er også ferm til flagene. Hayaan identificerede 50 tilfældigt ordnede landeflag på 1 minut og 29 sekunder, dvs. mindre end 2 sekunder pr. flag. Google Flag Quiz blandede dem. Hayaans far siger: “Hans interesse for flag startede på grund af inspiration fra sin storesøster, og han forsøgte at konkurrere med hende. Da hans søster tegnede og lavede quiz om landeflag, ville Hayaan kopiere hende og lege med hende som en konkurrence. De legede også med landenes flashkort som et brætspil. I starten troede vi, at han måske kun kendte 10 eller 20, men senere indså vi, at han begyndte at identificere mange. Så vi tænkte, at han også var klar til at gøre et rekordforsøg for rekordbogen. Det sjove på rekorddagen var, at han ikke selv kunne flytte diasene på computeren med piletasterne og bad mig om at gøre det for ham, da han kørte flere flag ad gangen og færdiggjorde det tidligere end forventet. Da jeg hjalp ham, kunne han køre i et stabilt tempo og endelig færdiggøre det som planlagt. Han sagde, at han ikke længere er en lille dreng, og er lige så konkurrenceminded som sin storesøster.”
3

BOLDKAST

andre

• Valby, 19.08.25

kasket en basketbold over basketboldkurven og hegnet på samme tidspunkt, hvor basketbolden så ramte en ponteplante og kom tilbage hen over hegnet og ramte direkte ned i basketboldkurven

BASKETBALL-KAST Med et særligt kast med en basketbold sætter 7-årige Johan Iisager Kildbæk Hansen ny sjov rekord. “Jeg kastede bolden over basketballkurven og hegnet på samme tidspunkt, hvor basketbolden ramte en potteplante og kom tilbage hen over hegnet og ramte direkte ned i basketballkurven,” siger Johan. Kasteafstand 4 meter til kurven, højde på kurven 2 meter, afstand til hegnet 6 meter, og potten stod 1 meter bag hegnet.
12.682 - dybeste hul

4-vejstunnel i sandkasse

andre

• Gug Skole, Aalborg, 21.10.25

dybeste 4-vejstunnel gravet i sandkasse. De 4 huller mødes godt 1,5 meter under jorden.

Se videoklippet ved at følge QRkoden. 7 børn fra 1. klasse, som går i DUS i Aalborg, gravede, fra de fik fri fra skole kl. 12.45, til 15.30. De fik ingen hjælp af andre. De tog ganske enkelt sagen i egen hånd og gravede den dybeste 4-vejstunnel i en sandkasse. De 4 huller mødtes godt 1,5 meter under jorden og gravearbejdet blev udført ovenfra. Børnene er: Aske Aarup Bay, Søs Guldstad Frandsen, Ellen Bech Vestergård, Scott Johan Dahl Gottschalk, Asger Bro Svendsen, Konrad Thrane Mouritsen og Alexander Marrogi. Kenneth Melvyn Hansen, deres pædagog, siger: “Det var nogle målsatte og energiske børn. Dejligt at se dem arbejde så godt sammen.” Sikkerhed: Du må kun grave ved at stikke skovlen ned gennem hullerne, ikke være nede i hullet.

Forord

Kære læsere, børn, unge og voksne

Det har igen været et forrygende godt år for rekorder. Børnene har overgået sig selv, sidste år var der 420 nye rekorder med. Den rekord er slået for i denne udgave, er vi på banen med 514 nye friske børnerekorder og godt 1.000 rekorder i alt. Det har betydet, at vi har måttet fjerne lidt flere af de gamle rekorder, så der både er plads til de mange nye rekorder og til alle de nye billeder samt QR-koder til videoklip. Vi har genindført stikordsregisteret som flere savnede i sidste års udgave.

Vi er rigtig stolte på børnenes vegne, og rigtig glade for at sætte fokus på børnene. Vores mål med bogen er at vise, hvad børn går og laver, og hvad de er supergode til – og således anerkende dem med alle deres evner og sjove påfund. Det er vigtigt for alle børn, at det, de kan og gør, også betyder noget. Børnene har været sprængfyldt med rekordenergi og kreativitet, og det er der kommet rigtig mange spændende rekorder ud af. Vi oplever, at børnene kommer i aviser og ugeblade eller i radio og tv, hvor de viser deres særlige evner. Det er vigtigt, at børn bliver set og hørt, så de bevæger sig ind i voksenlivet med en god selvfølelse og et stort selvværd. Du sidder med den 38. udgave af Børnenes Rekordbog.

I denne bog kan du blandt andet læse om 4.562 børn, der deltog i den største vandkamp på FDF Landslejr på Sletten ved Julsø.  Eller om SFO Valhalla i Kastrup, hvor børnene kørte Le Mans i 24 timer på deres to 3-hjulede banancykler hele 1.297 runder på 400 meter banen i alt 518,8 km. Du kan også læse om denne imponerende rekord, hvor 77 klubbørn fra Fritidscenter Amager Strand, satte rekord med 2.658 kolde dyp i havet som vinterbadning. Læsning kan i sig give rekord som 17 elever i 2. A på Hadsten Skole, der i løbet af deres skoleår tilsammen læste intet mindre end 1.128 bøger.

Der også mange individuelle præstationer, som den mindste origami frø på kun 6 mm. Den foldede Filip Rysgaard Dahlgaard Jensen fra Viborg. Vincent Vinh Tran fra Muldbjerg Skolen i Hjørring landede et papirfly i en spand med en diameter på 30 cm fra en afstand på 8,5 meter. Man kan selvfølgelig også bygge højst som Neja Sell på 8 år fra KFUM-Spejderne i Tommerup der konstruerede et spaghetti-tårn, imponerende 55 cm højt som bestod af 26 set spaghettier og 17 skumfiduser.

Rekorder kan også være storslåede som da 7 drenge fra Mårslet Skoles SFO, kreerede deres eget maleri, et cirkus med manege. Maleriet blev 10,5 meter langt og 1,85 meter højt tegnet med gadekridt.

Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser som da 5 piger fra Vangede Fritidscenter, der samtidigt kunne stå i bro i 2 minutter.

I år er der også helt nye samlinger, med blandt andet Birk Høj Mortensen, der har 6.000 mønter fra 132 forskellige lande/stater. Eller Emily Mejer Carlsen der er ejer af 277 forskellige klistermærker.

Mange samlinger er desuden blevet udvidet eller slår en tidligere rekord. 4. A på Farsø skole har samlet 8.928 julekalenderlåger. Chelsea Tholstrup Lunde hygger sig med sine 369 Bamser og tøjdyr. Luna Hougaard Månsson har kastet sin kærlighed på legetøjsserien Paw Patrol og har hele 272 Paw Patrol ting mod 235 stk. sidste år og hendes lillesøster vil nu også lege med.

Og så har vi fået helt unikke rekorder som den omvandrende fodbold-database Anders Kræmmer, der kan huske de præcise resultater af samtlige 72 kampe, der hidtil var spillet ved VM i fodbold 2026. Selvom Danmark ikke er med, har Anders fulgt VM-slutrunden tæt. Han kunne huske de præcise resultater af samtlige 72 kampe, der indtil 30/6-26 var spillet. Eller Jonas Anas Alaqrabawi der på ét minut kan nævne hele 64 fodboldspillere. Samlet set kender han formentlig navnene på over 200 spillere.

Mange børn har også haft en fest med at sætte deres rekorder. Som FC Springbrættets i Smørum der traditionen tro afholder rekorddag, hvor det bl.a. lykkedes Mille Bylund Vogelius og Carla Qvist Nielsen at slå deres egen rekord i håndbold afleveringer på 6 meter. Denne gang lavede de 58 afleveringer på 1 minut. Eller som da Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, kunne fejre 10-års jubilæum i DM i kast med papirfly som et af deres mest populære events. Her lykkedes det Isaac Fisker Sørensen at sætte ny rekord med et imponerende kast på 40,4 meter.

Børn fra klubber og SFO’er er meget engagerede i Børnenes Rekordbog. Vi har derfor institutioner over hele landet, der kan komme ud til dit/jeres rekordforsøg for at overvære rekorder og skrive diplomer.

Husk at bruge dem, og giv gerne besked i god tid (helst 3 uger før) – se telefonnumre på hjemmesiden: Kontakt – Børnenes Rekordbog

Du kan besøge os på Facebook, på vores hjemmeside eller se alle de sjove videoklip af rekorderne på vores YouTube-kanal – du kan sende dine egne klip ind, så uploader vi dem.

Historik og Støtteforeningen bag bogen

Børnenes Rekordbogs Støtteforening er aktivt medvirkende og gør det hele økonomisk muligt. Idéen til Børnenes Rekordbog fik jeg tilbage i 1985. Dengang havde nogle børn samlet over 300.000 kapsler, men kunne ikke få rekorden optaget i Guinness World Records. Jeg mente, at der manglede et sted, hvor børn kunne blive anerkendt og komme i fokus for deres mange præstationer og på deres egne præmisser.

Den allerførste udgave af Børnenes Rekordbog lavede vi i Mårslet Fritidsklub, hvor den daværende leder og nuværende formand for støtteforeningen, Hansi Hahn, og medarbejdere støttede op om idéen. På klubbens sommerlejr på Livø i 1987 blev projektet præsenteret for klubbørnene, som kastede sig over det med liv og sjæl. Det blev besluttet at lægge ud med verdens største lagkagekamp, der blev efterfulgt af en grundig “børnevask”.

Rekorden blev sat i Tivoli Friheden i Aarhus den 3. september 1988, hvor 200 børn sloges med 2.000 lagkager. Det overordnede formål med bogen var og er at skabe en “vi-følelse”. Konkurrenceelementet er ikke det vigtigste, men samarbejdet er derimod i højsædet. Både børn og voksne oplever gang på gang, at et samarbejde om en rekord giver gode kammeratlige relationer, knytter tætte bånd og skaber en fælles oplevelse.

 

Rigtig god fornøjelse med din nye, sjove rekordbog.

Med største rekordhilsen, og god læselyst.

Mikael Brøgger

REGIONSKONTORERNE
Regionskontorerne er altid glade for at besvare
spørgsmål, og er der behov for det, tager
kontrollanterne også gerne ud for at kontrollere
dit/jeres rekordforsøg. Husk at kontakte dem i
god tid inden forsøget – og senest 3 uger før.

REGION NORDJYLLAND
Tårs Skole
Regionsleder: Karina Frandsen
Tlf.: 2233 1939 – kari258a@hjskole.dk
Regionsleder: Morten Rune Pedersen
Mobil: 2299 2367 – mortenpedersen1@yahoo.dk
Regionsleder: Lars Bo Westergård
Tlf.: 4122 4665 – lars.bo.westergaard@hjoerring.dk

HotSpot, Frederikshavn
Regionsleder: Jens Christian Bjerregaard
Tlf.: 9845 7090/6014 8337 – jebj@frederikshavn.dk

Freelancer – Frederikshavn
Regionsleder: Ole Svendsen
Tlf.: 4086 2259 – olesvendsen60@gmail.com

REGION VESTJYLLAND
Freelancer – Lemvig
Regionsleder: Brian i Dali
Tlf.: 3172 1535 – bj-idali@hotmail.com

REGION MIDTJYLLAND
Mårslet Skoles SFO
Regionsleder: Jørgen Bertelsen fra Mårslet SFO
Tlf.: 6110 6819 – bertelsen67@live.com

Mårslet Ungdomsklub Regionsleder:
Michael Clausen
Tlf.: 4188 4113 – micl@Aarhus.dk

REGION SYDVESTJYLLAND
Samuelsgården, Oksbøl
Institutionsleder: Conny Andersen
Tlf.: 5127 4668 – coan@varde.dk

REGION FYN
SFO Humlebien, Glamsbjerg
Telefon: 6474 7862
Institutionsleder: Michael Bøgeskov
Tlf.: 2152 0250 – milab@assens.dk
Regionsleder Nicklas Sunil Johannesen
Mobil: 20470718 – nicklassunil@gmail.com
Regionsleder Simon Buch Rasmussen
Tlf.: 5250 9121 – simo49m1@assensskoler.dk

REGION KØBENHAVN
Louis P FK/UK, Frederiksberg
Regionsleder: Peter e Abbondio
Tlf.: 2089 3019/3888 5354 – pe@louisp.dk

REGION SJÆLLAND OG KØBENHAVN
Klub Viadukten, Roskilde
Regionsleder: Janne Schoelzer
Tlf.: 6172 2574 – janneas@roskilde.dk

REGION SJÆLLAND
Sorø Privatskole, Sorø

Regionsleder: Gertrud Bendorff
Tlf.: 2576 6660 – gertrudbendorff@live.dk

REGION LOLLAND OG FALSTER
Sophieskolen SFO, Nykøbing F.
Regionsleder: Jan Refnov Petersen
Tlf.: 5174 5198 – janpondus@hotmail.com
Regionsleder Lone Lykkebæk
Tlf.: 2347 1745 – lykkebaek@live.dk

REGION BORNHOLM
Paradisbakkeskolens SFO, Nexø
Regionsleder: Lars Frithiof
Tlf.: 4087 6946/5692 3381 – lars_frithiof@hotmail.com

STØTTEFORENINGEN
Formand: Hansi Hahn
Tlf.: 2398 9955 – hanskurt.hahn@gmail.com