Hurtigst

farvesortere 1,6 kg M&M’s på 3 minutter og 39 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

10 børn i alderen 9-12 år ville se, hvor hurtigt de kunne farvesortere en masse M&M’s. Det bedste af de hele var, at de kunne få lov til at spise dem bagefter. Klubbørnene farvesorterede 1,6 kg M&M’s på 3 minutter og 39 sekunder. Rekordsætterne er: Gabrielius Metuge, Yasar Samanci, Tobias Lippmann, Zeynep Öztoprak, Maya Heinesen, Naya Møhl, Alice Krøger, Arthur Groth-Christensen, Willie Odsgaard og Nicoline Jørgensen.

fyldt LEGO plade størrelsen 16 x 16 prikker og klodserne var 4 x 2 felter. Fyldt på 32.23 sek.

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

Rekorderne ville ingen ende tage, da der skulle sættes rekorder til skolefesten på Sophieskolen. Her var en af rekorderne, at man skulle fylde en LEGO-plade med LEGO. Pladen var i størrelsen 16 × 16 prikker, og klodserne var 4 × 2 felter. Zoe With Johansen på 11 år blev ved med at slå sin egen rekord og var meget hurtigere end alle andre. Hun endte med at få en lynhurtig tid på 32.23 sekunder. ”Fantastisk flot,” siger regionsleder Jan Refnov Petersen.

Lego Pyramide på en plade i størrelsen 16 x 16 prikker og klodserne 2 x 4 og slutte af med 1 stk 2 x 2. På 2 minutter og 14 sekunder.

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

Til skolefesten skulle der bygges en LEGOpyramide på en plade i størrelsen 16 × 16 prikker. Klodserne var 2 × 4, og der blev sluttet af med en klods i størrelsen 2 × 2. Her havde Jangidar Ahmad Tamir på 10 år rekorden længe på 2 minutter og 15 sekunder. Men da det allersidste forsøg skulle afvikles på dagen, kom Malthe Elias Rasmussen på 10 år og slog Jangidar med et sekund, så han endte i tiden 2 minutter 14 sekunder. Hvilket er meget imponerende af de to drenge. ”Men et kæmpe tillykke til Malthe,” siger regionsleder Jan Refnov Petersen.

en stor skål med 100 stk. LEGO i 5 forskellige farver, sorteres i 5 skåle i tiden 47,62 sekunder.

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

Der skulle sorteres LEGO til skolefesten. Her var der en stor skål med 100 LEGOklodser i 5 forskellige farver, som skulle sorteres i 5 skåle hurtigst muligt. Lærke Wichrowska på 12 år kom efter et stykke tid med et vildt rekordforsøg og endte i tiden 47,62 sekunder, så hun tog dermed rekorden. Karoline Alba Marcussen på 8 år fik 2.-pladsen med en tid på 52,73 sekunder.

der står 2 kegler over for hinanden med 10 meters mellemrum. Ved den ene kegle står der 1 fuld glas/kop vand. Løb til keglen, drejer rundt om keglen 5 gange, drik alt vandet, og tilbage på 14,16 sekunder.

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

LØB 10 METER VANDSTAFET Simon Trangbæk Frandsen på 10 år var tørstig. Ikke kun efter vand, men også efter en sejr. Han ELSKER rekorder, så da denne rekord kom frem, ville han prøve at slå den. Simon prøvede 5 gange, som er SFO’ens maksimum antal forsøg. Men Simon behøvede faktisk kun at gøre det én gang, for efter første løb fik Simon rekorden på 14,16 sekunder. SÅDAN GØR MAN: Løb 10 meter, drej rundt om keglen 5 gange, drik en fuld kop vand så hurtigt som muligt, og løb tilbage igen på tid. Der står 2 kegler over for hinanden med 10 meters mellemrum. Ved den ene kegle står der et glas eller en kop med vand.

kørte 400 meter på en Mooncar på 3 minutter og 6 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

400 METER På Glamsbjergskolen SFO har de hver uge rekordtorsdag. Den nye rekord var ”RulleMarie”. Det lykkedes 8-årige William Lucas Nielsen at sprinte 400 meter på en mooncar på 3 minutter og 6 sekunder. Pædagog Nicklas Sunil Johannesen fortæller: ”Starten gik, og der blev cyklet, og wow, det lignede et formel 1-løb til at starte med! Men efter de første 50 meter begyndte kræfterne at slippe op, og trætheden begyndte at melde sig, men ikke for William. Han blev ved og ved med at presse, selvom det gik langsomt. Han kiggede tilbage hele tiden, men for hver gang blev afstanden mellem ham og hans modstandere længere. Han satte den sidste spurt ind og kom over målstregen.”

400 meter på en Banancykel på 1 minut og 54 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

400 METER Da pædagogerne fortalte børnene, at den nye rekord var ”Det gule lyn”, skulle 9-årige Hjalte Breith Hansen ud at prøve den. Han kørte 400 meter på en banancykel på 1 minut og 54 sekunder. Pædagog Nicklas Sunil Johannesen fortæller: ”Vi gik ned på vores løbebane, hvor Hjalte satte sig klar til løbet sammen med de andre. Starten gik, og der blev cyklet, og wow, det lignede et formel 1-løb til at starte med! Men efter de første 200 meter begyndte benene at blive trætte – men ikke for Hjalte. Han blev ved og ved med at presse og gav den sidste spurt ind over målstregen.”

100 meter på en Banancykel på 13 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

100 METER 10-årige Simon Trangbæk Frandsen løb ud og hentede en cykel og gik ned på løbebanen, hvor Simon satte sig klar til løbet sammen med de andre. Starten gik, og der blev cyklet igennem. Simon kørte og kørte og kom ind i tiden 13 sekunder.

1 stk. snørebåndsspisning 75 cm uden at holde med hænderne: over 12 år: 8,95 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

AF SNØREBÅND OVER 12 ÅR Sarah og hendes søster Karen er klart de hurtigste snørebåndsspisere i hele klubben. Her i rekordugen var det Sarah Broløs på 15 år fra 9. D, der viste evnerne frem og spiste et snørebånd uden hænder på bare 8,95 sekunder. Snøren blev ikke slugt, men skulle bare være helt inde i munden.

Piger Gå 10 meter “trillebør” på 7,64 sekunder

2023 -

‎ ‎2025

‎ ‎• hurtig

10 METER ”TRILLEBØR” FOR PIGER Efter et par forsøg og en masse myggestik lykkedes det Marie Myhre Rottensten, 15 år fra 9. A og Iris Victoria Marthin på 16 år fra 9. D at gå i trillebør 10 meter på 6,65 sekunder. ”Pigerne her er faste besøgende i vores ungdomsklub i aftentimerne, og de var overbeviste om, at de var et virkelig hurtigt trillebørspar,” siger pædagog Nicolas Trygved. Hermed er rekorden gået fra Sigrid S. Korneliussen og Agnes Bert Midtgaard fra København, der klarede 7,64 sekunder.
Indlæser...

Forord

Kære læsere, børn, unge og voksne.

Så er vi igen på banen med nye, friske børnerekorder. Vi er rigtig stolte på deres vegne, og vi er rigtig glade for at sætte fokus på børnene, da det er hele formålet med bogen. Vores mål er at vise, hvad børn går og laver – og hvad de er supergode til og således anerkende børnene med alle deres evner og sjove påfund. Det er vigtigt for alle børn, at det, de kan og gør, også betyder noget. Bogen er igen sprængfyldt med børnenes energi og kreativitet.

Der er rigtig mange spændende rekorder, og mange af rekorderne er illustreret med billeder. Vi oplever, at børnene kommer i aviser og ugeblade eller i radio og tv, hvor de viser deres særlige evner. Det er vigtigt, at børn bliver set og hørt, så de bevæger sig ind i voksenlivet med en god selvfølelse og et stort selvværd. Det er derfor en stor glæde, at vi igen kan præsentere en ny udgave af Børnenes Rekordbog, hvor børnene endnu en gang har overgået sig selv og hinanden.

Vi synes, det er super dejligt, når mange børn laver noget sammen. Det er jo også dejligt, at bogen animerer til at gøre børn dygtigere.

Du sidder med den 36. udgave af bogen. Det er 35 år siden, den første børnerekordbog udkom.

I denne bog kan du blandt andet læse om 204 børn, der én gang legede ”Alle mine kyllinger kom hjem”. Ved Vilde Vulkaner i Vordingborg var der tilmeldt 11.000 børn,

Tobias Rahim var på scenen, og 5.000 børn og unge dansede sig i bogen med kædedans. ”Vildt! Magisk!” udtalte vores kontrollant og dommer Janne Schoelzer, der var på pletten. Der er også masser af individuelle præstationer, og rekorder behøver ikke at kræve dyrt udstyr. For eksempel lykkedes det Theo Nieman fra 0. klasse fra SFO Delfinen, Karrebæksminde, at knipse 82 gange i træk.

Ja, man sige, at hans remedier var lige ved hånden. Eller hvad med denne rekord fra Bavnehøjskolens Fritidsklub i Hadsten, hvor Milla Lemming Hald stod oven på 2 mælkekasser i næsten 2,5 time! Rekorderne bevæger sig også ind i skolen, som for eksempel da 17 dejlige børn fra 1. klasse fra Tømmerup Fri- og Efterskole besluttede sig for at skrive og tegne 16.209 nuller. Eller da eleverne fra 2. klasse på Sdr. Nærå Friskole nåede at læse hele 1.101 bøger i skoleåret 2023/2024.

Hvert år er der samlinger, der vokser, mens andre er helt nye. I år byder Rekordbogen blandt andet velkommen til Freja Grecca Splidt Okamoto, der er kæmpestor fan af Pokémon. Hun har 61 kort med sin yndlings- Pokémon, Eevee. De to inkarnerede fodboldfans, 10-årige Magnus Jacobsen og Bastian Græsdal, har tilsammen en samling på imponerende 34 fodboldtrøjer.

Den nye rekordsætter Mathias Brinch Bonke på 16 år er på nuværende tidspunkt nået op på 2.281 Hot Wheels. Der er også gamle kendinge, der har udvidet deres samlinger:

3. C (2023-24) på Solbjergskolen har nu nået 4.677 Julekalenderlåger, og Carl Storm fra Assens har udvidet sine samlinger med 929 forstenede søpindsvin, 174 forskellige pindsvin, 3.011 vættelys og 1.279 strandslebne glasskår.

I rekordbogen er der plads til alle mulige (og umulige) rekorder – også de mere spektakulære af slagsen. Du kan fx læse om FDF Horsens 2, der har lavet Danmarks længste og mest imponerende brunkagekæde, som strækker sig hele 55,74 meter. Eller Lea Morre Slot Vinther fra Egå, der hver eneste dag i to et halvt år har havbadet.

Børn fra klubber og SFO’er er meget engagerede i Børnenes Rekordbog. Vi har institutioner over hele landet, der kan komme ud til dit/jeres rekordforsøg. Husk at bruge dem, og giv gerne besked i god tid (helst 3 uger før – se telefonnumre side 189. Du kan besøge os Facebook, vores hjemmeside eller se alle de sjove videoklip af rekorderne vores YouTube-kanal.

Du kan sende dine egne klip ind, så uploader vi dem. Vores regionsinstitutioner kan også komme ud med børnekontrollanter for at overvære jeres rekordforsøg og skrive diplomer.

Det skete, da Peter e Abbondio fra Louis P Klubber, Frederiksberg, var på visit på Atheneskolen SFO i Søborg, hvor Laura Frank Wilhelm fra 3. klasse slog hele 1.000 vejrmøller på 36 minutter! Vores regioner laver også rekorder i deres institutioner som fx SFO Humlebien i Glamsbjerg, hvor de har anvendt rekorder som tema for aktiv læring. Vi har i året fået Kåre Ravnskov tilbage som regionsleder for Køge og Københavnsområdet.

Han holder til i Vemmedrup SFO i Bjæverskov, nu kan der også komme gang i rekorderne herfra. Jeg er også selv ude til rekorder, og for 5. gang var jeg på Aabenraa Bibliotek, hvor børnene lavede en kæmpestor regnbue ud af brugte bøger. Den ydre bue var 17 meter, mens den indvendige var 13 meter. Biblioteket havde lagt en farvekode ud for hver farve, og børnene lagde så bøger i samme farve hele vejen rundt, så det var en ”rigtig” regnbue.

Meget imponerende, synes jeg.

Historik- og Støtteforeningen bag bogen Børnenes Rekordbogs Støtteforening er aktivt medvirkende og gør det hele økonomisk muligt. Idéen til Børnenes Rekordbog fik jeg tilbage i 1985. Dengang havde nogle børn samlet over 300.000 kapsler, men kunne ikke rekorden optaget i Guinness World Records.

Jeg mente, at der manglede et sted, hvor børn kunne blive anerkendt og komme i fokus for deres mange præstationer og på deres egne præmisser. Den allerførste udgave af Børnenes Rekordbog lavede vi i Mårslet Fritidsklub, hvor den daværende leder og nuværende formand for støtteforeningen, Hansi Hahn, og medarbejdere støttede op om idéen.

På klubbens sommerlejr på Livø i 1987 blev projektet præsenteret for klubbørnene, som kastede sig over projektet med liv og sjæl. Det blev besluttet at lægge ud med verdens største lagkagekamp, der blev efterfulgt af en grundig ”børnevask”.

Rekorden blev sat i Tivoli Friheden i Aarhus den 3. september 1988, hvor 200 børn sloges med 2.000 lagkager.

Det overordnede formål med bogen var og er at skabe en ”vi-følelse”. Konkurrence- elementet er ikke det vigtigste, men samarbejdet er derimod i højsædet. Både børn og voksne oplever gang på gang, at et samarbejde om en rekord giver gode kammeratlige relationer, knytter tætte bånd og skaber en fælles oplevelse.

Rigtig god fornøjelse med din nye, sjove rekordbog.

Med største rekordhilsen, og god læselyst!

REGIONSKONTORERNE
Regionskontorerne er altid glade for at besvare
spørgsmål, og er der behov for det, tager
kontrollanterne også gerne ud for at kontrollere
dit/jeres rekordforsøg. Husk at kontakte dem i
god tid inden forsøget – og senest 3 uger før.

REGION NORDJYLLAND
Tårs Skole
Regionsleder: Karina Frandsen
Tlf.: 2233 1939 – kari258a@hjskole.dk
Regionsleder: Morten Rune Pedersen
Mobil: 2299 2367 – mortenpedersen1@yahoo.dk
Regionsleder: Lars Bo Westergård
Tlf.: 4122 4665 – lars.bo.westergaard@hjoerring.dk

HotSpot, Frederikshavn
Regionsleder: Jens Christian Bjerregaard
Tlf.: 9845 7090/6014 8337 – jebj@frederikshavn.dk

Freelancer – Frederikshavn
Regionsleder: Ole Svendsen
Tlf.: 4086 2259 – olesvendsen60@gmail.com

REGION VESTJYLLAND
Freelancer – Lemvig
Regionsleder: Brian i Dali
Tlf.: 3172 1535 – bj-idali@hotmail.com

REGION MIDTJYLLAND
Mårslet Skoles SFO
Regionsleder: Jørgen Bertelsen fra Mårslet SFO
Tlf.: 6110 6819 – bertelsen67@live.com

Mårslet Ungdomsklub Regionsleder:
Michael Clausen
Tlf.: 4188 4113 – micl@Aarhus.dk

REGION SYDVESTJYLLAND
Samuelsgården, Oksbøl
Institutionsleder: Conny Andersen
Tlf.: 5127 4668 – coan@varde.dk

REGION FYN
SFO Humlebien, Glamsbjerg
Telefon: 6474 7862
Institutionsleder: Michael Bøgeskov
Tlf.: 2152 0250 – milab@assens.dk
Regionsleder Nicklas Sunil Johannesen
Mobil: 20470718 – nicklassunil@gmail.com
Regionsleder Simon Buch Rasmussen
Tlf.: 5250 9121 – simo49m1@assensskoler.dk

REGION KØBENHAVN
Louis P FK/UK, Frederiksberg
Regionsleder: Peter e Abbondio
Tlf.: 2089 3019/3888 5354 – pe@louisp.dk

REGION SJÆLLAND OG KØBENHAVN
Klub Viadukten, Roskilde
Regionsleder: Janne Schoelzer
Tlf.: 6172 2574 – janneas@roskilde.dk

REGION SJÆLLAND
Sorø Privatskole, Sorø

Regionsleder: Gertrud Bendorff
Tlf.: 2576 6660 – gertrudbendorff@live.dk

REGION LOLLAND OG FALSTER
Sophieskolen SFO, Nykøbing F.
Regionsleder: Jan Refnov Petersen
Tlf.: 5174 5198 – janpondus@hotmail.com
Regionsleder Lone Lykkebæk
Tlf.: 2347 1745 – lykkebaek@live.dk

REGION BORNHOLM
Paradisbakkeskolens SFO, Nexø
Regionsleder: Lars Frithiof
Tlf.: 4087 6946/5692 3381 – lars_frithiof@hotmail.com

STØTTEFORENINGEN
Formand: Hansi Hahn
Tlf.: 2398 9955 – hanskurt.hahn@gmail.com