velkommen til børnenes rekordbog

På 28.ende år kan du læse om spændende rekorder i børnehøjde.

Børnenes Rekordbog er på gaden igen! I 2017 udgaven kan du bl.a. læse om Daniel Karlsen og Simon Fisker fra FC Springbrættet i Smørum, der spillede 4.333 fodboldafleveringer til hinanden. Du kan måske forestille dig, hvordan det så ud, da Pil Lyngby fra Ørestad Friskole dansede ‘tossedans’ i 22 minutter og 43 sekunder. Eller læse om eleverne fra 1. c, 2. a, 2. c og 3. c. på Holluf Pile skole i Odense, der arbejdede med fraktaler. De byggede deres egen 3-dimensionelle fraktal. En såkaldt ‘Sierpinski’-pyramide, 90 cm høj, der i alt består af 256 små pyramider.

Læs om Hannah Takeucki Lassen, der slog 50 vejrmøller på bare et minut på Ringsted Børnefestival. Dette er samtidig også et eksempel på en af vores mange aktiviteter i vores regioner, hvor vores regionsinstitution, Klub Viadukten i Roskilde, repræsenterede Børnenes Rekordbog. Regionsleder Janne Schoelzer havde taget sine klubmedlemmer med for at godkende rekorderne. Børnenes Rekordbogs Støtteforening er aktivt medvirkende og gør det hele økonomisk muligt.

Det overordnede formål med bogen var og er at skabe en ‘vi-følelse’. Konkurrenceelementet er ikke det vigtigste, men samarbejdet er i højsædet. Både børn og voksne oplever gang på gang, at samarbejdet om en rekord giver gode kammeratlige relationer, knytter tætte bånd og skaber en fælles historie med en masse sjove og fælles oplevelser. Gennem alle årene har vores netværk af rekord-institutioner taget ud til utallige rekordforsøg som kontrollanter.

Du kan også besøge os på Facebook, eller se alle de sjove videoklip på vores YouTube-kanal. Du kan sende dine klip ind, så uploader vi dem. I bogen kan du finde QR-koder ved nogle af rekorderne.

Angående fakturering: Følgebrevet kan læses her

køb rekordbogen

For at bogen kan overleve er det rigtig vigtigt at bogen bliver solgt. Bogen kan købes hos boghandlere, i flere supermarkedskæder på nettet http://saxo.com eller på redaktionen (ved forudbetaling). Se nedenfor.

Få bogen/bøger tilsendt ved at indbetale kr. 169,95 + 20,- i porto pr bog på Bankkonto i Jyske Bank: regnr. 6610 konto 0001392237. - Ved over 3 stk. fri levering! Bemærk at bogen nogen gange kan købes på udsalg til en lavere pris end listeprisen, men prisforskellen refunderes ikke. Da portoomkostningerne er meget høje.

Følg Rekordbogen

Facebook
Følg Børnenes Rekordbog på Facebook og snak med andre rekordsættere, få ideer og inspiration, eller find rekord-venner!
Se vores Facebook gruppe her!

Youtube
Følg Børnenes Rekordbog på Youtube, og se masser af sjove videoer af rekorder!
Se vores Youtube kanal her!

Læs om...
læs om

Læs om Daniel Karlsen og Simon Fisker fra FC Springbrættet i Smørum, der spillede 4.333 fodboldafleveringer til hinanden. Du kan måske forestille dig, hvordan det så ud, da Pil Lyngby fra Ørestad Friskole dansede ‘tossedans’ i 22 minutter og 43 sekunder. Eller læse om eleverne fra 1. c, 2. a, 2. c og 3. c. på Holluf Pile skole i Odense, der arbejdede med fraktaler. De byggede deres egen 3-dimensionelle fraktal. En såkaldt ‘Sierpinski’-pyramide, 90 cm høj, der i alt består af 256 små pyramider.

Spaghetti-tårn

Abonner på os på YouTube

Højeste tårnkonstruktion Med limpistol som eneste værktøj, blev et tårn på 2 meter og 35 cm af børnene i Endrup Klub Bygget efter en ’traditionel’ konstruktion, som tårnbyggerne allerede fra start var bevidste om. De seks konstruktører var Magnus Tarnow Sommer, Victor Birch Wacherhausen, Bertram Noer Schønberg, Helene Østergaard Hansen, Ida Jensen og Silje Poulin Midtgaard – alle fra 4. klasse. Kreative tårn I Endrup Klub er der flere kreative børn, som deltog i konstruktion af et meget kunstnerisk spaghetti-tårn, hvor selv tyngdekraften blev sat på prøve. Donia Ashoori, Carla K.Benzon Mogensen, Olga Kuhlmann Smith, Laura Hjerrild Bøjesen, Ida Nørager Sørensen, Timothy Jan Ashwill og Mads Bundgaard Larsson – alle fra 3.klasse – stod bag den flotte og kreative konstruktion. Limpistolen var eneste værktøj.

Udvalgt rekord

Smæld med tungen
Hvis man står og venter på 10-årige William Ellegaard Frimann Hansen, så er man aldrig i tvivl, når han kommer. Man skal bare lytte efter smældene. William har, siden han gik i børnehave, øvet sig på at slå ekstremt høje smæld med tungen, altså i ca. 5 år. I dag slår han så høje smæld med tungen, at han har fået besked på, at det kun må foregå udendørs. Og hvis han alligevel slår smæld indendørs, så ved han godt, at han absolut ikke må gøre det tæt på andre folks ører, så de kan undgå høreskader. Han har slået smæld med tungen op til 99 decibel (dB). “Inden forsøget drak jeg en kop varm kakao med flødeskum, fordi det kan gøre smældene endnu højere,” siger han.

Send os din video
Send os din video!

Vil du have din video på rekordbog.dk?

Sådan gør du:
Optag din rekord på video, og send os filen på: [email protected].

Vi udvælger de bedste videoer, og uploader dem på siden løbende! Alle videoer der modtages, kommer op på Børnenes Rekordbog's Youtube kanal.

Du kan løbende følge med i når der kommer nye videoer, eller hvis du klikker på "abboner" på vores Youtube kanal.

Pastaskruer med tærerne

Abonner på os på YouTube

Ved sommerfesten fandt 3 drenge fra 2. årgang; Oliver, Fouad og Anton på en ny rekord. Hvor mange ukogte pastaskruer kan 3 børn nå at samle op med tæerne på 1 min? De stod i et tomt badebassin 120 cm i diameter med en opvaskebalje i midten.De gæve gutter samlede 110 hele ukogte pastaskruer samlet på 1 minut. Der må bruges 1 pose pastaskruer (500 g), og lægges i små bunker på bunden af bassinnet. Vælter baljen er det bare ærgerligt.